Rundrejse til Sydafrika

Rundrejse til Sydafrika - besøg i Addo
Rundrejse til Sydafrika – besøg i Addo Elephant Park

En rundrejse til Sydafrika kan gøres på mange forskellige måder. Du kan rejse rundt på egen hånd. Så ser du præcis de ting, som du har lyst til i et tempo, som passer dig og dine rejsefæller.

Eller du kan tage på en tur med rejseleder. Der er fordele ved begge måder at rejse på, og jeg tager gerne en snak for at finde ud af, hvad der er det rigtige for dig.

RUNDREJSE TIL SYDAFRIKA MED REJSELEDER

Rundrejse til Sydafrika - Trommespiller ved Wild Coast.

Jeg arrangerer jævnligt rundrejser, hvor jeg selv eller min samarbejdspartner er med som rejseleder. Her er der mulighed for at se forskellige dele af landet. På en rundrejse til Sydafrika er du en del af en gruppe danskere, og der er dansk rejseleder med fra start til slut. Der er et fastlagt program på forhånd med udflugter til Nationalparker, byrundture mv. I øjeblikket er der rundrejser omkring Cape Town, langs med Gardenroute og en rundrejse i det østlige Sydafrika. Her besøger vi Wild Coast, Drakensberg og bjergstaten Lesotho. På denne tur ser vi ikke så mange andre turister, men vi kommer ud i virkeligt smukt landskab – både langs kysten og i bjergene. En tur, som er god til at vise en anden side af Sydafrika, end den med fine restauranter og safaridyr.

Få overblik over ture med rejseleder her.

Med Lene som guide følte vi os også rigtig trygge, vi fornemmede/oplevede at hun med sit venlige rolige sind kunne agere i kulturen.

PIA – deltager i 2019 på Rundrejse til Sydafrika

RUNDREJSE TIL SYDAFRIKA PÅ EGEN HÅND

Rundrejse til Sydafrika - Table Mountain I Cape Town er umulig at komme udenom
Table Mountain – eller Taffelbjerget – lige midt i Cape Town

Hvis du er mere til en kør-selv ferie, kan dette sagtens lade sig gøre. Mange tror, at det er for farligt at køre på egen hånd i Sydafrika. Men hvis du tænker dig om, og har booket dine overnatninger på forhånd i sikre områder, er det faktisk en god, sikker og meget fleksibel måde at rejse på. En kør-selv rundrejse til Sydafrika kan sammensættes fuldstændig efter dine ønsker, men et godt udgangspunkt er turen “Sydafrika på B&B”

På rundrejsen “Sydafrika på B&B” kommer du i løbet af 25 dage rundt og ser en stor del af Sydafrika. Der er god tid i både Cape Town, langs Garden Route og i Drakensberg. Du får set smukke og meget varierede landskaber – fra det grønne Drakensberg i øst til de tørre vinmarker i vest og klippefyldte kyster mod syd. Der er dage i storbyer som Durban og Cape Town. Der er dage i Nationalparker mellem safaridyr, og endelig er der nogle dage med kørsel gennem alle slags landskaber. Så turen indeholder både natur, kultur og historie, og du kan præge den efter dine egne interesser.

Vil du kende vejret i Sydafrika, så kig med her

Tilbage til “Rejser til Sydafrika”, klik her

ANMELDELSE

Vi har haft mange spændende oplevelser, både til fods og i bilen, og har ikke følt os truet eller i farlige situationer.Vi kan på det varmeste anbefale denne rejse, unge som ældre. KAREN OG LEIF,