Ud af fængslet
I 1982 bliver Mandela og 4 andre fremtrædende ANC-medlemmer flyttet fra Robben Island til Pollsmore fængslet i en forstad til Cape Town.
SAMTALERNE STARTER
Efter kort tid bliver Mandela kaldt til samtale med justitsministeren, Kobie Coetsee og siden med præsident Botha. Det er kun Mandela, som præsidenten ønsker at tale med – ikke resten af ANC-ledelsen. De er ellers ret tilgængelige, da det i store træk er dem, som Mandela sidder fængslet sammen med. Det er top-hemmeligt, og der er kun meget langsomme fremskridt. Men dog stadig samtaler, som ifølge Mandela er vejen frem, hvis der skal ske ændringer. Samtidig fortsætter ANC uden for fængslet med deres væbnede kamp. Her i 1980erne er der god opbakning fra vestlige fagforeninger, popsangere og folk i al almindelighed. Regeringerne i Vesten foretrækker i første omgang at støtte det siddende styre og er i mod sanktioner mod Sydafrika.
VICTOR VESTER
I 1988 flyttes Mandela fra Pollsmore (high security fængsel) til Victor Vester. Det er en villa, der ligger lidt udenfor Paarl, som kun lige er indhegnet. Mandela er stadig fængslet, men kan nu modtage alle de besøg han vil. Hans kone – Winnie – er dog ikke interesseret i at flytte ind. Kampen har været ret hård ved hende. Politiet har gennem årene chikaneret hende en hel del, og hun er blevet fuldstændig uden følelser efter at hun har siddet 16 måneder i isolation. Hun fører nu sin egen – ret voldelige – kamp mod apartheid fra Johannesburg.
NY PRÆSIDENT
I 1989 træder Botha tilbage, og den nye præsident bliver Fredrik De Klerk fra Nationalist-partiet. Det var forventet, at han ville fortsætte Apartheid-politikken, men han er bange for, at det vil føre til borgerkrig i landet. Så nu kommer der for alvor gang i forhandlingerne mellem Mandela og regeringen. Stadig kun Mandela – ikke andre medlemmer fra ANC. Det er de andre medlemmer lidt knotne over, men Mandela vælger at fortsætte alene i håbet om forhandlingerne kan føre til et godt resultat.
Men samtidig får han et problem med at overbevise ANC om, at han faktisk er deres mand. At han ikke bare tænker på sig selv og hvordan han kan blive lukket ud af fængslet.
De Klerk fjerner apartheid-lovene og løslader en del ANC-medlemmer, og i 1990 bliver Mandela også løsladt. Men De Klerk er bange for at de sorte vil have hævn, så han vil have særlige rettigheder for minoriteter (de hvide). Det står i skarp modsætning til Mandela, som går ind for demokrati og vil have en stemme for hver person uanset race. Der er store uroligheder i landet, især fordi det ikke er alle sorte, som vil af med Apartheid. Fx. har zuluerne en stærk leder, som foretrækker at kunne bestemme over sit eget zululand. Han har ikke lyst til ændringer. Der opstår mange optøjer, hvor zuluer – som har lov at bære traditionelle våben, dvs. spyd og macheter – nedslagter ANC-folk. Mandela påtaler flere gange overfor De Klerk, at han mener, at det skal være forbudt at bære våben, men der sker ingen ændringer.
FØRSTE FRIE VALG
Til sidst lykkes det dog at få regeringen til at indse, at ANC har fredelige hensigter. Året er 1993, og det besluttes, at Sydafrikas første frie valg for alle borgere skal afholdes i april 1994. ANC får 63 % af stemmerne, og Mandela bliver valgt til præsident. Som præsident var en af hans mærkesager en sandhedskommision, som var en slags retssag, som gik ud på at tilgive hinanden i stedet for at ville have hævn. Derudover gik han selvfølgelig op i at få forbedret forholdene for de sorte – helt lavpraktisk som boliger til alle og vand og strøm til alle og bedre sundhed/lægehjælp til alle.